Velkommen til
Jeg hedder Nadia Holmgren og er foredragsholder, forfatter og pædagogisk-psykologisk rådgiver. Jeg brænder for at give børn og unge de bedste forudsætninger for at leve et trygt, meningsfuldt og glædesfyldt liv. Derfor holder jeg foredrag og kurser for alle, der på den ene eller den anden måde arbejder med udvikling, læring og trivsel.
Typisk samarbejder jeg med skoler, uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner, foreninger, kommuner m.fl. i kortere eller længere forløb. Mit ekspertområde er pædagogik og psykologi, herunder trivselspsykologi, familiepsykologi, positiv psykologi, positive education, anerkendende pædagogik og styrkebaseret pædagogik. Jeg har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi med speciale i positiv psykologi og styrkebaserede interventioner. Jeg er desuden uddannet pædagog og familiecoach og har flere certificeringer indenfor det pædagogisk-psykologiske felt.
Jeg er medforfatter til bogen ”Til kamp mod kedsomhed – i skoler og på ungdomsuddannelser”, der udkom på Dafolo Forlag i 2018 og har optrådt som ekspert i medier som TV2 NEWS, DR P1, Politiken Skoleliv, TV2 Nyhederne, Herning Folkeblad, ALT.dk, Vores Børn, Mama og In Business.
Siden 2004 har jeg sammen med min mand, Søren Holmgren, drevet en foredrags- og kursusvirksomhed. Her har vi hjulpet i tusindvis af ledere og medarbejdere til mere trivsel, arbejdsglæde, motivation og succes.
Privat er jeg gift med Søren, og sammen har vi to piger på 15 og 13. Vi bor i Nordsjællands Paris, Lynge, hvor jeg også har min praksis.
Kontakt mig, hvis I er på udgik efter et foredrag eller kursus, der adresserer nogle af de vigtigste nøglebegreber indenfor moderne pædagogik og psykologi og som kan klæde jer på til at skrue op for engagement, motivation og læringsglæde. Mine foredrag har faglig tyngde og praksisnære, konkrete værktøjer, der højner trivslen og styrker relationerne. Jeg glæder mig til at høre fra jer.